mandag den 14. oktober 2013

Efterårsferie!


Jeg elsker efterårsferie <3 Der er bare noget helt særligt og hyggeligt over lige præcis denne årstid...

Traditionen tro er vi i vores sommerhus ved Vesterhavet - helt og aldeles uden andre planer end at hygge os og gøre lige præcis dét som vi har lyst til...!

Hele familien er samlet - nogen er her hele ugen og andre kommer på besøg en enkelt dag eller to... Det er bare fantastisk og jeg STOR-nyder det <3




 


I dag har jeg lavet de obligatoriske Halloween-græskarlygter sammen med ungerne <3

Græskarene køber jeg ved en lokal gårdbutik... Jeg elsker de mørke orange-grønne farver, som disse græskar har... Farven er smuk og ikke helt så Halloween-orangefarvet som dem fra supermarkedet ;)

Både ungerne og jeg nyder denne aktivitet - det er både hyggeligt og kreativt... og så er det en sanse-oplevelse uden lige, at stikke hånden ned i sådan et græskar :)

Resultatet blev fint igen i år - og lige nu står de fire (u)hyggelige lygter og lyser på havebordet <3

 
 
Her til aften har vi spillet Rummikub mens vi har spist en helt masse Guldkarameller... Endnu en efterårsferie favorit!!! ;)
 
Altså, hvor er det længe siden jeg har blogget... Hvor er det dejligt at være kommet i gang igen <3
 
Jeg synes desværre, at det driller lidt at få billederne gjort større... Den "blå" linje hvor jeg kan vælge billedernes størrelse kommer ikke frem når jeg trykker på billederne (kun på de to første billeder??)... ØV altså...!!! Så må I nøjes med de små billeder... ;)
 
Nu vil jeg krybe til køjs... - der er bare ikke noget bedre sted at sove end i sommerhuset <3
 
Go'nat alle sammen :)
 
KRAM Tina Groth
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar